På baggrund af drøftelserne på halvvejsmødet angående besparelser i rideforbundet, så har Distrikt 7 sendt følgende til rideforbundets bestyrelse:

Kære Bestyrelse

Distrikt 7 har på halvvejs mødet med distriktets klubber drøftet de udmeldte besparelser, som bl.a. rammer uddannelse. Vi anser det for uhensigtsmæssigt, at der i en tid, hvor hestevelfærd er i fokus, prioriteres at spare på uddannelse. Ved at skære i uddannelsesbudgettet risikerer vi at underminere de fremskridt, vi har gjort i forhold til hestevelfærd og den udvikling i hestevelfærd, der til stadighed bør være i fokus. Uddannelse er en grundpille for at sikre den nødvendige viden og kompetence i ridesporten. Når vi investerer i uddannelse, er vi med til at sikre, at hestevelfærd prioriteres. Ved at investere i uddannelse fremmer vi hestevelfærd på en bæredygtig og informerende møde.

Distriktets klubber anerkender, at der er behov for at finde besparelser og foreslår, at der i stedet reduceres i antallet af udviklingskonsulenter. At reducere antallet af udviklingskonsulenter er mere bæredygtigt end at skære ned på uddannelse. Distrikt og klubber anerkender det gode arbejde udviklingskonsulenterne udfører rundt om i vores klubber, men en del af udviklingskonsulenternes arbejde kunne med fordel lægges ud til de frivillige i distrikterne. Ved at involvere frivillige i opgaver som arrangementer, uddannelsesaktiviteter og informationskampagner udnytter vi de ressourcer og det engagement, der naturligt er i klubber og distrikter. Det styrker fællesskabet og sikrer , at viden og erfaringer deles bredere.

På vegne af klubberne i distrikt 7