Stafetspringning

Stafetspringning er opdelt i 2 afdelinger. Den ene afdeling er for de knapt så øvede og den anden afdeling er for de mere øvede.
Stafetspringning er en holdkonkurrence, der kræver god balance og et godt samarbejde rytterne imellem. Det er et sjovt og lærerigt alternativ til springundervisningen ude i klubben, som giver rytterne nye udfordringer.
Stafetspringning er en konkurrence, hvor et hold (stafetholdet) hurtigst muligt bringer stafetten (normalt en pisk) fra start til mål. Et stafethold består af 3-4 ryttere (den 4. rytter er kun reserve) med hver sin pony/hest.

Stafetspringningen rides på minimum en 20 x 40 bane. Der må rides på græs, grus eller indendørs bane. Hver rytter springer 8-12 spring.
I stafetspringning skal alle DRF's regler overholdes på konkurrencebanen såvel som på opvarmningsbanen. Alle ryttere skal ride med godkendt ridehjelm samt juniorryttere rider med godkendt sikkerhedsvest.

Du kan læse meget mere om stafetspringning her